background image
page cover

Vi behandler // Ondt i lænden / iskiassmerter // Diskusprolaps

Diskusprolaps

Årsag og symptomer

En diskusprolaps er en udposning på en af bruskskiverne, der sidder mellem rygsøjlens hvirvler. En diskusprolaps vil ofte i de tidlige stadier blot give dig lændesmerter og er derfor svær at skelne fra disse. Hvis udposningen udvikler sig, vil den kunne påvirke iskiasnerven og give – udover smerter i lænden – smerter ned i det ene eller begge ben. Smerterne i benene vil ofre være stærkere end dem i ryggen, og vi ser i nogle tilfælde, at en diskusprolaps kun giver smerter i benene uden at gøre ondt i ryggen. En diskusprolaps vil også kunne give en sovende eller prikkende fornemmelse i benene.

Alle kan få en diskusprolaps og ca. 25 % af 40-årige danskere får en. I de fleste tilfælde kan det være svært at pege på den direkte udløsende årsag. Den kan være arveligt betinget, og rygning og overvægt øger risikoen. En diskusprolaps kan også opstå ved bestemte belastninger fx løft eller vridende belastninger over længere tid, fordi der låsninger og/eller skævhed i fx bækken, ben eller lænd.

Du skal være særlig opmærksom, hvis du oplever nedenstående og søge hjælp med det samme! Hvis det er uden for din egen læge eller kiropraktors normale åbningstiden, skal du kontakte vagtlæge eller skadestue.

- Du mister muskelkraft i benet eller benene, så du ikke kan løfte din fod eller tæer fra gulvet eller benet svigter under dig.

- Du oplever nedsat kontrol med vandladning, tarmluft, afføring eller nedsats følesans i skridtet.

- Hvis smerterne er uudholdelige og du ikke kan sove om natten.

Diagnose og behandling

Vi vil i de fleste tilfælde stille diagnosen ud fra det, som du fortæller og en grunddig undersøgelse. I forbindelse med undersøgelsen tester vi din kraft, følesans og reflekserne i benene og undersøger ved hjælp af stræk og bevægelse, hvad der udløser dine smerter.

Et supplement til vores undersøgelse kan være en CT- eller MR-scanning. Scanningerne kan vi ikke foretage på klinikken, men vi henviser dig til et hospital. Scanningen kan dog sjældent stå alene, da det er muligt at se diskusprolapser på scanningen, der ikke giver smerter. Derfor er det vigtigt med en grunddig undersøgelse for at konstatere, om smerterne stammer fra det som er muligt at se på scanningen.

I lagt de fleste tilfælde er det ikke nødvendig med en operation for at komme sig efter en diskusprolaps. Det vigtigste er, at du får information om, hvordan du skal forholde dig, når du har fået en diskusprolaps. Behandlingen af en diskusprolaps består af flere forskellige elementer – øvelser, måske smertestillende medicin og kiropraktisk behandling, for at løsne de låste led, der har givet uhensigtsmæssige vrid på den berørte diskus over længere tid.

Vi planlægger et skræddersyet forløb sammen med dig, hvor vi følger udviklingen i dine smerter og hvis du ikke er blevet bedre efter 1-2 måneder, vil vi sammen vurdere, hvad det næste skidt skal være.

Fremtidsudsigter

Ca. 90 % af alle dem vi behandler for en diskusprolaps vil opleve en bedring inden for 8 uger. Efter en diskusprolaps er det vigtigt, at du hurtigst mulige genoptager dine normale aktiviteter, så ryggen kan igen kan blive så stærk som muligt. Din krop nedbryder diskusprolapsen med tiden, men du vil kunne opleve smerter indimellem, dog vil det typisk ikke være en ny diskusprolaps, men lændesmerter.

Du kan læse mere om diskusprolaps på http://www.kiropraktorguide.dk/Artikel/diskusprolaps

BOOK din tid online

På vores online tidsbestilling kan du booke din tid døgnet rundt. Ønsker du at tale med os, kan du ringe på 57820005.

Book tid

Løbeskader

Vi tilbyder en række ydelser specielt rettet mod løbere. Undgå skader – eller bliv behandlet for dem du har.

Læs mere
video image

Mød behandlerne

Vi er 11 professionelle behandlere , som hver dag yder vores bedste for at hjælpe dig. 

Mød os her

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Like os! Vi bruger Facebook til at tale med jer. Vi giver gode råd og svarer på spørgsmål.

icon
news cover

Kiropraktor.com

bruger cookies