background image
page cover

Vi behandler // Ondt i lænden / iskiassmerter // Hold i ryggen

Hold i ryggen kommer pludseligt og er smertefuldt!

Kært barn har mange navne og hold i ryggen er en betegnelse, der også kan dække over en nerve i klemme, lumbago, hekseskud, en låsning i lænden. Fælles for dem alle er, at de opstår pludseligt og uventet. Nogle gange kan du også opleve at smerterne stråler ud i benene.

Årsager og symptomer

Hold i ryggen opstår som regel pludseligt og uventet.  Det er ikke muligt med sikkerhed at sige, hvad årsagen er til, at du får hold i ryggen. Nogle af de mest sandsynlige årsager til smerterne er:

- At der i et af rygsøjlens led er kommet et stykke af leddet i klemme.  Det kan f.eks. være en af de små sener der sidder omkring leddet (ledkapslen) eller et stykke brusk.

- At muskulaturen der sidder omkring ryggens led er så spændte at de nærmest står og kramper.

Smerterne kan være så voldsomme, at du føler, at du umuligt kan bevæge ryggen. Smerterne kan også gøre, at du trækker helt skævt i ryggen, nærmest som ”et bøjet søm”. Hold i ryggen opstår ved, at du fx har lavet en forkert bevægelse, siddet på en dårlig stol, fået træk eller lignende. Det er ikke nødvendigvis aktiviteter, der har været belastende, der giver dig hold i ryggen. 

Diagnose og behandling

Ved et besøg hos os, vil vi stille diagnosen ud fra en grundig undersøgelse. Undersøgelsen fokuserer ikke kun på det område, hvor du har ondt, men på hele kroppen med fokus på årsag og sammenhæng. Vi tester din rygs og leddene i kroppens bevægelighed, vi tester dine muskler og sikrer, at der ikke er nerver i klemme – alt sammen for at udelukke at der tale om en diskusprolaps eller anden alvorlig sygdom. Det kan i nogle tilfælde være nødvendig at tage et røntgenbillede eller lave en MR-scanning. 

Efter at have stillet diagnosen “hold i ryggen” vil vi fokusere behandlingen på at mindske smerterne og øge bevægeligheden i ryggen. Vi bruger manipulationsbehandling for at genoprette bevægeligheden i leddet,  som også er med til at dæmpe smerterne. Vi bruger massage-teknikker og stræk for at løsne på musklerne og få dem til at slappe af. Vi vil rådgive dig om, hvordan du skal forholde dig til smerterne og instruere dig i at anvende is, som er med til at mindske hævelsen og smerterne.

Træning og øvelser har ikke umiddelbart ikke nogen effekt ved hold i ryggen.

Fremtidsudsigter

De fleste oplever en markant bedring inden for de første uger. Men det er ikke usædvanligt at have lette gener gennem nogle måneder. 

Det bedste du selv kan gøre, ved hold i ryggen, er at holde dig aktiv - også selvom det gør ondt. Derfor anbefaler vi heller ikke at du sygemelder dig, fordi det ikke hjælper på hold i ryggen, at du holder dig i ro. Bevægelse hjælper dig til at slappe af, så ryggen kan finde tilbage til sit naturlige bevægemønster

BOOK din tid online

På vores online tidsbestilling kan du booke din tid døgnet rundt. Ønsker du at tale med os, kan du ringe på 57820005.

Book tid

Løbeskader

Vi tilbyder en række ydelser specielt rettet mod løbere. Undgå skader – eller bliv behandlet for dem du har.

Læs mere
video image

Mød behandlerne

Vi er 11 professionelle behandlere , som hver dag yder vores bedste for at hjælpe dig. 

Mød os her

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Like os! Vi bruger Facebook til at tale med jer. Vi giver gode råd og svarer på spørgsmål.

icon
news cover

Kiropraktor.com

bruger cookies