background image
page cover

Vi behandler // Løbeskader // Løberknæ

Løberknæ er en meget typisk skade!

Løberknæ er en belastningsskade på ydersiden af knæleddet, som vi ser hos både eliteløbere og motionister. Løberknæ rammer dog oftest langdistance- og maratonløbere, samt cyklister.

Årsag og symptomer på løberknæ
Årsagen til løberknæ er overbelastning. På ydersiden af låret – fra hoften og til lige under knæet – løber et kraftigt senebånd (tractus iliotibialis). Når du har langvarige træningspas eller har et stramt senebånd (se senere), kan der være meget gnidning mellem senebåndet og lårbenet på knogleudspringet på ydersiden af låret (femurkondylen). Et stramt senebånd er som regel et resultat af gamle skader i muskulaturen i hoften eller benet, som fører til ledlåsninger og dårligt fungerende muskulatur omkring knæ, hofte eller bækken. Smerter fra et løberknæ opstår, fordi der kommer en irritationstilstand i området omkring yderknæet, som kan udvikle sig til en betændelse i slimsækken, der ligger under senebåndet.

Et typisk symptom på et løberknæ er smerter på ydersiden af knæet. Du vil i starten ofte opleve smerterne diffust, når du løber og vil ikke helt kunne placere smerten. Med tiden vil smerten blive mere skarp og afgrænset til området omkring femurkondylen på ydersiden af knæet. Smerter fra et løberknæ kommer efter kort tids løb. Du vil opleve, at det er værst, når du løber nedad bakke eller i fladt terræn, mens det aftager, når du løber opad bakke.

Du vil have en øget risiko for at udvikle et løberknæ, hvis du har en tendens til overpronation af foden, fordi det øger gnidningen mellem lårbenet og senebåndet.

Diagnose og behandling af løberknæ
Ved et besøg hos os, vil vi stille diagnosen ud fra en grundig undersøgelse. Undersøgelsen fokuserer ikke kun på det område, hvor du har ondt, men på hele kroppen med fokus på årsag og sammenhæng. Dog er din sygehistorie og din fysiske tilstand ofte nok til at stille diagnosen løberknæ. 

Efter at have stillet diagnosen vil vi behandle dig med manipulationsbehandling, hvor vi sætter leddene på plads og sikrer bevægelighed, så du ikke længere overbelaster muskulaturen på grund af dårligt fungerende led. Derudover vil vi rådgive dig om, hvordan du skal træne fremadrettet, så du hurtigst muligt bliver klar igen og undgår tilbagefald.

Du er selv en vigtig del af behandlingen, da aflastning og ændrede træningsmønstre er vigtige elementer i behandlingen. Du kan med fordel gennemføre øvelser for at blive hurtigere klar igen!

Prognose
Prognosen er heldigvis god. Med behandling og aktiv hvile, er du typisk tilbage til normal træning efter 1-3 måneder. 

BOOK din tid online

På vores online tidsbestilling kan du booke din tid døgnet rundt. Ønsker du at tale med os, kan du ringe på 57820005.

Book tid

Løbeskader

Vi tilbyder en række ydelser specielt rettet mod løbere. Undgå skader – eller bliv behandlet for dem du har.

Læs mere
video image

Mød behandlerne

Vi er 11 professionelle behandlere , som hver dag yder vores bedste for at hjælpe dig. 

Mød os her

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Like os! Vi bruger Facebook til at tale med jer. Vi giver gode råd og svarer på spørgsmål.

icon
news cover

Kiropraktor.com

bruger cookies