background image
page cover

Vi behandler // Løbeskader // Skinnebensbetændelse

Alle løbere får skinnebensbetændelse!

En af de mest typiske løbeskader vi ser er skinnebensbetændelse. Skinnebensbetændelse er en irritationstilstand i skinnebenet, som tit kommer, hvis du løber på et hårdt underlag eller træner for meget for hurtigt.

Årsag og symptomer på skinnebensbetændelse

Årsagen til skinnebensbetændelse skyldes typisk en overbelastning af muskel og senefæste langs indersiden på den nederste 2/3 del af skinnebenet. Musklen er den som bøjer foden opad og sikrer dig en blød landing, når du løber. Derfor kan du også få skinnebensbetændelse, hvis du har et dårligt fungerende fod-, ankel- eller knæled, da det medfører stivhed og manglede bevægelse i leddene og du derfor kompenserer og overbelaster muskulaturen.

Skinnebensbetændelse kommer ofte i forbindelse med intensiv træning eller hvis du starter for hårdt ud, efter en længere pause i træningen. Du har en øget risiko for at få skinnebensbetændelse, hvis du har en læg, som er udadroterende, og har en tendens til kalveknæ. Du kan også få skinnebensbetændelse, hvis du har en anden skade fx et træthedsbrud

Et helt sikkert symptom på, at du har skinnebensbetændelse er, at du oplever smerter på forsiden/indersiden af skinnebenet, når du løber. Du vil gradvist opleve, at du kan klare mindre belastning, fordi skinnebensbetændelsen bliver mere smertefuld. Hvis du forsætter din træning, vil du til sidst blive nødt til at indstille den helt, da smerterne fra skinnebensbetændelsen vil tvinge dig til at stoppe. 

Diagnose og behandling af skinnebensbetændelse

Ved et besøg hos os, vil vi stille diagnosen ud fra en grundig undersøgelse. Undersøgelsen fokuserer ikke kun på det område, hvor du har ondt, men på hele kroppen med fokus på årsag og sammenhæng. Dog er din sygehistorie og en tydelig ømhed, når man trykker på skinnebenet, ofte nok til at stille diagnosen skinnebensbetændelse. 

Efter at have stillet diagnosen, vil vi behandle dig med manipulationsbehandling, hvor vi sætter leddene på plads og sikrer bevægelighed, så du ikke længere overbelaster muskulaturen på grund af dårligt fungerende led. Derudover vil vi rådgive dig om, hvordan du skal træne fremadrettet, så du hurtigst muligt bliver klar igen og undgår tilbagefald.

Prognose for skinnebensbetændelse

De fleste kommer sig over skinnebensbetændelse med hvile og ved at lægge træningen om. Skinnebensbetændelse har dog en tendens til at vende tilbage og du skal derfor tage hensyn til det i lang tid. 

BOOK din tid online

På vores online tidsbestilling kan du booke din tid døgnet rundt. Ønsker du at tale med os, kan du ringe på 57820005.

Book tid

Løbeskader

Vi tilbyder en række ydelser specielt rettet mod løbere. Undgå skader – eller bliv behandlet for dem du har.

Læs mere
video image

Mød behandlerne

Vi er 11 professionelle behandlere , som hver dag yder vores bedste for at hjælpe dig. 

Mød os her

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Like os! Vi bruger Facebook til at tale med jer. Vi giver gode råd og svarer på spørgsmål.

icon
news cover

Kiropraktor.com

bruger cookies