background image

Dit første besøg

Dit første besøg

Alt nyt medfører en større eller mindre grad af nervøsitet. Nedenstående gennemgang af, hvordan et typisk første besøg på klinikken vil forløbe, er derfor ment som et forsøg på at give dig lidt følelse af genkendelse, når du kommer til din første konsultation.

Modtagelsen

Du vil blive modtaget af en af vores sekretærer, som vil byde dig velkommen, og som det første bede dig om dit sygesikringsbevis. På grund af tilskuddet fra Sygesikringen kræves dette som bevis for, at du rent faktisk har været på klinikken. Vi bruger det første gang også for at indlæse dine data til vores elektroniske journal. Derefter vil du modtage et informationsblad om klinikken samt et helbredsoplysningsskema, som vi vil bede dig udfylde. Det letter vores arbejde meget, og giver dig mulighed for i ro og mag at tænke igennem, hvordan dine nuværende symptomer opleves og hvilke helbredsmæssige problemer, du måtte have haft tidligere. Derfor vil vi normalt bede dig komme ca. 10 minutter før din aftalte tid.

Omklædning
Umiddelbart inden konsultationen vil du blive ført til en omklædningskabine, hvor der er opsat en mere præcis beskrivelse af den nødvendige omklædning.

Sygehistorie
Som det første hos kiropraktoren får du lejlighed til at forklare, hvad det er for problemer du ønsker hjælp med. Problemets baggrund vil også søges klarlagt for om muligt allerede fra begyndelsen at starte det forebyggende arbejde.

Undersøgelse
Ved undersøgelsen prøver vi at finde årsagen til symptomerne. Samtidigt skal det undersøges i hvilke sammenhænge dit aktuelle problem eksisterer. Derfor vil undersøgelsen ikke kun omfatte området omkring, hvor symptomerne befinder sig, men vil være en total gennemgang af bevægeapparatet.

Røntgen
Klinikken har mulighed for at foretage røntgenundersøgelser. Det er langt fra i alle tilfælde, at røntgenbilleder er nødvendige, men særligt i ulykkestilfælde, såsom piskesmældsskader, vil der med stor sandsynlighed blive taget billeder. Vurderingen af dette foretages efter sygehistorien og undersøgelsen

Rapport
Ved afslutningen af undersøgelsen vil vi tage en snak med dig om, hvad der ligger som årsag til dine symptomer, om der kan gøres noget ved det, og i givet fald hvad der skal gøres. Eventuelle videre nødvendige undersøgelser vil blive drøftet. Øvelser og øvrige foranstaltninger, der skal til for at sikre det bedst mulige resultat af behandlingen vil blive gennemgået.

Behandling
Hvis det er første gang, du er til kiropraktor, vil de enkelte dele af behandlingen blive forklaret nøje for dig, mens behandlingen skrider frem, så du kan følge med i hvad der sker.

Tværfaglighed
Kiropraktoren har, hvis det er nødvendigt, mulighed for fra starten eller undervejs i behandlingen at trække på ekspertisen fra fysioterapeut, akupunktør eller massører.

Afslutning
Til sidst vil vi tage en snak med dig, om hvordan kroppen vil reagere på behandlingen, så du også i den sammenhæng vil have en tryg følelse af genkendelse. Vi aftaler hvor længe, der skal gå til næste aftale, og en mere præcis tidsaftale laves sammen med sekretæren.

Priser
Se mere om priser under Priser og tilskud.

Parkering                                                                              Der er fri parkering på torvet lige udenfor huset ellers er der også mulighed for at parkere i gården bag huset.

BOOK din tid online

På vores online tidsbestilling kan du booke din tid døgnet rundt. Ønsker du at tale med os, kan du ringe på 57820005.

Book tid

Løbeskader

Vi tilbyder en række ydelser specielt rettet mod løbere. Undgå skader – eller bliv behandlet for dem du har.

Læs mere
video image

Mød behandlerne

Vi er 11 professionelle behandlere , som hver dag yder vores bedste for at hjælpe dig. 

Mød os her

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Like os! Vi bruger Facebook til at tale med jer. Vi giver gode råd og svarer på spørgsmål.

icon
news cover

Kiropraktor.com

bruger cookies