Hovedpine

Spændingshovedpine

Hovedpine kan have mange årsager, og den kommer i mange afskygninger fra let, irriterende spænding i baghovedet til dunkende og trykkende smerter til migrænelignende smerter med almen utilpashed. Frekvensen af hovedpine er også meget forskellig fra person til person, hvor nogle kan have hovedpine en gang om måneden, mens andre har næsten daglig hovedpine.

Spændingshovedpinen kommer oftest lidt op ad dagen. Man kan også vågne med den, både om natten, men også til normal opvågningstid. Den kan sidde i det meste af hovedet men mest i en bue fra baghovedet med en stråling fremefter til bag øjnene og kommer oftest sammen med spændinger og ubehag i nakken.

Hovedpinen stammer, som navnet angiver, fra spændinger i nakke- og/eller kæbemuskulaturen. Disse spændinger kan igen udløses af næsten hvilket som helst led/muskelproblem i kroppen, for uanset hvor i kroppen en eventuel skævhed måtte forekomme, er kroppen refleksmæssigt forpligtet til at sætte hovedet og øjnene i vandret for at holde balancen. De sidste muskelgrupper, som kroppen spænder for at rette kroppen op, er baghoved- og kæbemuskulaturen.

Man opdeler ofte hovedpinerne i spændingshovedpiner og nakkehovedpiner, men det giver ikke meget mening, da de ofte har meget overlappende symptomer.

Kiropraktisk behandling har en dokumenteret god virkning på spændingshovedpine. I overenskomsten mellem kiropraktorerne og Sygesikringen er der ligefrem inkluderet en særlig hovedpinepakke med forhøjet tilskud til behandlingerne. Mange med migræne oplever også mindsket styrke og hyppighed af anfaldene (se nedenfor).

Behandlingen virker primært ved at normalisere kroppens led- og muskelmæssige funktion og dermed sørge for, at der ikke er unødige muskelspændinger nogen steder.

En særlig note knytter sig til kvinders oplevelse af, at der kommer hovedpine og lændesmerter i forbindelse med deres menstruation. Hverken hovedpinen eller lændesmerterne behøver man affinde sig med. Begge symptomgrupper kan behandles effektivt ved at normalisere bevægeapparatets funktion.

Hør vores kiropraktor Julie og kollega Daniel fortælle om hovedpine. (www.kiropraktoren.dk)

 
Ondt i nakken

Undersøgelse af nakkens funktionalitet