Slidgigt - kan det behandles?
Slidgigt, eller bare slid, som det ville være mere passende blot at kalde det, er en realitet fra 20-30-års alderen. Slid i et led kan gøre ondt, men det kan dårlig funktion også, så det kan være vanskeligt at vide, hvor stor en andel sliddet og den dårlige funktion hver især har for de smerter, man oplever. Vores behandling kan ikke fjerne sliddet, men da det altså oftest ikke er sliddet, som gør ondt, men snarere at leddet fungerer dårligt, vil en behandling, som genskaber normal funktion, ofte have god effekt.
Fra vores kliniske hverdag har vi masser af erfaring, der siger os, at selv ganske slidte led ofte kan komme til at blive smertefrie – bare de fungerer ordentligt. Bevares, hvis der f.eks. er tale om et meget slidt knæ eller hofte, så kan sliddet have så stor en andel af smerteårsagen, at funktionsoptimering kun batter lidt, men led med milde til moderate grader af slid kan for det meste bringes i bedre funktion og dermed smertefrihed eller lindring. Ved slidte hofter kan behandlingen ofte også medvirke til at udskyde det tidspunkt, hvor hoften skal skiftes, hvilket i nogle tilfælde kan være ganske væsentligt.
Men hvad er det så, der sker, når nogen klager over ondt i ryggen eller ondt i knæet? Man kan opdele ledproblemerne i 3 grupper:
De strukturelle, som f.eks. svært slid
De kemiske, som f.eks. ved leddegigt, infektion eller inflammation
De mekaniske, som er nedsat bevægelighed i leddet
Skulle man sætte et billede på, ville det svare til leddene i en cykelkæde. De kan være knækkede eller tyndslidte (struktur), de kan være rustne (kemi) eller de kan have sat sig fast (mekanisk). Undskyld sammenligningen, den er noget simplificeret, men holder dog et langt stykke af vejen.
En mekanisk fejl skal forstås som en nedsat bevægelighed i leddet. Det, der reelt foranlediger stivheden er:
spændte og/eller stive muskler
arvæv efter tidligere blødninger eller bindevæv efter tidligere inflammationer foranlediget af slag, vrid, overbelastninger
Eftervirkninger efter ”kemiske” episoder, som f.eks. et anfald af leddegigt.
De mekaniske problemer forklarer en god del af ledsmerter hos både yngre og ældre mennesker. Kendetegnende ved dem er, at de som oftest kan fjernes ved på forskellig vis ved at arbejde med eller træne leddene, arvævet eller bindevævet så bevægeligheden øges. Fremskreden alder kan forlænge et behandlingsforløb lidt, men der er ikke nogen væsentlig forskel på at behandle yngre og ældre. Dog vil de ældre dog ofte have hobet flere problemer op end de yngre.
Det er forhøjet livskvalitet at få disse problemer fjernet, og kan for de ældre til tider betyde en forskel på at være selvhjulpen eller ej.