Hvornår skal jeg vælge kiropraktor, fysioterapeut, massør eller kranio-sakralterapeut?
Hvornår skal jeg vælge kiropraktor, fysioterapeut, massør eller kraniosakralterapeut?
Alle behandler smerter og andre symptomer i muskler og led, så det er et godt spørgsmål. Det er bare ikke blevet besvaret før. En form for berøringsangst har været gældende, hvilket er helt naturligt, for der ikke noget helt klart svar på spørgsmålet – men vi gør forsøget.
Grunden til at vi gerne vil prøve at svare på spørgsmålet er, at vi alle gerne vil kunne hjælpe vores patienter bedst muligt. Det kræver dog, at vi får ”de rette” patienter, for der vil også være patienter, som ikke passer til vores kompetencer.
Her i huset lægger vi stor vægt på at finde og behandle årsagssammenhængene til vores patienters problematikker. Det er den hele patient vi behandler og ikke blot der, hvor det gør ondt. Dette er med til at gøre netop os unikke som behandlere.
Vi har to store klinikker, Kiropraktor.com i Sorø og Odense, med (som navnet tilsiger) primært kiropraktorer, men vi har også massører i klinikken samt et tæt samarbejde med fysioterapeut, Louise Holst Sørensen, og kranio-sakralterapeut (kst), Karina Remming, og det er netop i en dialog imellem Louise, Karina, massør Peter Svendsen og jeg selv, Carsten Nøddeskou, at denne artikel er blevet til.
Problemet med svaret er, at der er store overlapszoner, f.eks. vil nogle kiropraktorer benytte klassiske fysioterapeutiske tiltag, som større øvelsesinstruktion, mens nogle fysioterapeuter vil bruge manipulationsteknikker, som traditionelt bliver brugt af kiropraktorer osv. Derfor vil svaret være gældende for hovedparten af medlemmerne af professionerne, men der vil være nogle, som befinder sig i en gråzone imellem fagene.
Kiropraktorer
Lidt af svaret skal findes i uddannelserne: Kiropraktorer har en 6-årig uddannelse. De har øje for både led- og muskelproblemer, men vil traditionelt set have et ledfokus og den ledfrigørende behandling (den med det karakteristiske ledknæk) er en central behandlingsform. Længden af uddannelsen skyldes, at de i vid udstrækning kan differentialdiagnoticere, dvs. finde ud af om patientens symptomer kommer fra bevægeapparatet, eller måske fra noget helt andet. De kan selv tage eller henvise til røntgen og scanning.
Fysioterapeuter
Fysioterapeuter har en 4-årig uddannelse og har en stor viden om skader, træning af kroppens bevægemekanismer og sammenhænge mellem muskler og led. En fysioterapeut arbejder med at analysere og genoprette det muskulære samspil, så kroppen kommer til at fungere bedre. De finder årsagen til skaderne og behandler dem. Behandlingen består af træning og øvelser samt forskellige manuelle behandlingsteknikker på både muskler, led, bindevæv og nervevæv. Når man kommer til en fysioterapeut vil man altid få øvelser med hjem, der skal sikre, at man hurtigere bliver skadefri og sørge for, at man ikke får tilbagefald. Det er også en god ide at bruge en fysioterapeut til genoptræning efter en operation.
Kranio-sakralterapeuter
Kranio-sakralterapeuter har, når de er fuldt uddannede, en uddannelse på 400 lektioner og endnu flere, hvis de er RAB-godkendt. KST arbejder med det kranio-sakrale system, som består af kranieknoglerne, ryggen og bækkenet samt de membraner der omgiver centralnervesystemet og den væske de indeholder. Med ganske små præcise bevægelser, balancerer og justerer man blandt andet kraniets 22 knogler der, modsat hvad mange tror, ikke er vokset sammen men kan bevæge sig i forhold til hinanden. Også i voksenalderen.
Massører
Massører har en minimum 1-årig uddannelse og har et absolut muskulært fokus, men beskæftiger sig som de andre også med sammenhænge i, hvordan musklerne arbejder.
Hvordan ved man så, hvorhen man skal gå med sine problemer?
Skal man starte med kranio-sakralterapeuten, massøren, fysioterapeuten eller kiropraktoren?
Det er nok der, hvor vi behandlere er nødt til at være enige om at være lidt uenige. Vi mener alle, at vi selvstændigt kan være patientens indgang i systemet. Det kan også langt hen af vejen være i orden – så længe patient og behandler reagerer hurtigt, hvis der er manglende effekt af behandlingen. Problemet kan opstå, såfremt patienten fejler noget helt andet, som ingen af de her nævnte faggrupper er kompetente til at behandle.
Kiropraktorerne er som følge af lidt større kraftpåvirkninger i behandlingen nødt til at have en længere uddannelse og være mere klædt på til at fange disse heldigvis få tilfælde. Ingen behandlere ønsker hverken at skade deres patienter eller væsentligt forsinke den rette behandling. Heldigvis er både fysioterapi, kst og massage så blide behandlingsformer, at muligheden for at komme til skade er forsvindende, og som nævnt, hvis man blot reagerer hurtigt på manglende effekt, er der som regel ingen problemer ved at forsøge behandling.
Så hvor skal man som patient starte?
Det afhænger af 2 faktorer. Hvilken type behandling er man mest motiveret for og hvilke symptomer har man? Lad os starte med det sidste. Kiropraktorer, fysioterapeuter og massører tager sig af klassiske symptomer fra led og muskler mens kst’er også tager sig af smerter i bevægeapparatet, men dog mest hovedpine/migræne samt stress, milde til moderate depressioner og andre milde psykiske udfordringer, svimmelhed og eftervirkninger efter hjernerystelser m.m.
Spørgsmålet om hvilken type behandling man er til går på at.
Hos kiropraktorer får man en både hurtig, men også hurtigtvirkende behandling, men man skal være indstillet på at leddene ofte ”knækker” under behandlingen.
Hos fysioterapeuter varer behandlingen længere, er generelt mildere og man skal være indstillet på at lave øvelser hjemme.
Hos kranio-sakralterapeuter er behandlingen yderst nænsom og varer det meste af en time. Der er sjældent forpligtelser (øvelser) hjemme.
Konkluderende man sige: Start efter ovenstående retningslinjer, men hvis der kommer tvivl
om diagnosen bør kiropraktoren involveres. Mange patienter har problemer, der falder i
flere lejre. Derfor er der fornuft i, hvis der ikke indtræffer en mærkbar forbedring indenfor 5
behandlinger, at man supplerer den igangværende behandling med en anden form for
behandling.
