TYPISKE SKADER I ARME OG BEN

Lyskesmerter

Nedfalden forfod

Knæskader og knæsmerter

Hofteleddet

Ondt i håndleddet

Smerter i albueleddet

Skulderleddet

Frossen skulder

Spændinger i skuldebladene

Der er flere årsager til, at smerter i ben og arme bliver behandlet under et. Dels har klinikkens behandlere særlig ekspertise indenfor behandlingen af netop dette område, dels påvirker funktionen i tilsvarende led i arm og ben (f.eks. albue/knæ) hinanden, og dels påvirker leddene i den enkelte ekstremitet  i arme og ben i stor udstrækning hinanden (f.eks. fod/hofte) Disse skader kan naturligvis opstå i almindelig daglig brug, men idrætsudfoldelse er en meget hyppig årsag.

Ondt i lysken er en problemstilling, hvor vi selv synes, at vi har stor erfaring og glimrende resultater af behandlingen. Det er et komplekst problem og en stor faglig udfordring.

For idrætsfolk, som dyrker udholdenheds- sportsgrene som f.eks. marathonløb, er det ofte marginaler, der tæller. Ved problemer i brysthvirvelsøjlen vil der skabes en nedsat evne til at udvide brystkassen og dermed give en nedsat lungekapacitet. Rettelse af disse fejl sammen med vores sædvanlige helkropslige gennemgang kan være med til at sikre, at marginalerne er på ens side.

Smerter under forfoden er egentlig ikke en decideret sportsskade, men for sportsfolk giver den bare større begrænsninger. Der er flere forskellige årsager, både lokalt, men også længere oppe i bevægelseskæden, altså ankel og knæ. Der er oftest glimrende behandlingsresultater. 

Vi behandler ofte både lidt uspecifikke knæsmerter, men også mere veldefinerede problemer som:
– springerknæ
– løberknæ
– bruskskade bagpå knæskallen (chondromalacia patella) 
– Osgood-Schlatters syndrom hos teenagere.

Mange af disse problemstillinger giver spændinger i musklerne i benet, hvilket svækker vævet og gør fibersprængninger meget hyppigere. Med alle disse skadestyper gælder, at behandling af ikke kun den aktuelle skade, men også den bagvedliggende årsag giver det hurtigste og mest holdbare resultat.

Knæskaderne, herunder f.eks. løberknæ og springerknæ ses bl.a. i mange sportsgrene, hvor der foretages hurtige skift af retning, såsom fodbold, håndbold, badminton og ikke mindst skiløb. Disse påvirkninger efterlader ændringer i knæenes normale mekanik som medfører smerte og ofte også hævelse.

Hofteleddet påvirkes enten indirekte via fod- eller knæskader eller direkte ved fald på hofte/sædepartiet. Da flere af hofteleddenes vigtige støttemuskler dels også er støttemuskler for knæene, og dels medvirker til stabiliteten i bækkenet, vil hofteproblemer ofte brede sig, ikke alene til knæene, men også til lænden. Se mere under lyskesmerter..

Den klikkende hofte, som ofte ses hos unge mennesker, kan også behandles med godt resultat.

Nogle håndleds- og fingersmerter er lokale, men en stor del udspringer fra tennis- og golfalbueproblemer som giver seneskedehindebetændelse og/eller karpaltunnelsyndrom. En lille del er såkaldte henviste smerter fra muskelproblemer i skulderområdet.

Ondt i albueleddet kan i mange tilfælde tilskrives irritationstilstande enten på ydersiden – den såkaldte tennisalbue – eller på indersiden - golfalbuen. De er oftest en kombination af ledmæssige og muskulære problemer, men generelt er albueproblemer komplekse med stærke påvirkninger fra håndled, skulder og halshvirvelsøjle.

Skulderleddet er et særdeles bevægeligt led, men netop derfor også et meget udsat led. Ved f.eks. fald eller ved at række om på bagsædet af bilen kan leddet overbelastes og "nødbremsen" træder i kraft. ”Begrebet frossen skulder” kræver lidt særlig omtale.

Den "frosne skulder" er et lidt overbenyttet begreb og kan med rette kun bruges, når leddet er så begrænset i sin bevægelsesfrihed, at armen kun kan føres 10-20 grader ud fra kroppen. Man kan sige at en række af de situationer, der i dag benævnes som frossen skulder, med tiden vil udvikle sig til det, hvis de ikke behandles ordentligt i tide. Behandlingen af forstadierne er dog væsentligt nemmere og meget hurtigere end ved den fuldbyrdede frosne skulder.

For idrætsfolk, som dyrker udholdenhedssport som f.eks. marathonløb, er det ofte marginaler der tæller. Ved problemer i brysthvirvelsøjlen vil der skabes en nedsat evne til at udvide brystkassen, hvilket giver en nedsat lungekapacitet og dermed et formindsket kondital. Rettelse af disse fejl sammen med vores sædvanlige helkropslige gennemgang kan være med til at sikre, at marginalerne er på ens side.