Typiske løbeskader

Achillessenebetændelse

Hælspore

Svangsenebetændelse

Ankelforstuvning

Løberknæ

Skinnebensbetændelse

Fibersprængninger

Træthedsbrud

Bruskskade på knæskallens bagside

Relaterede artikler

Som løber kan du få mange forskellige typer løbeskader – det kender vi alt til, fordi vi selv er aktive løbere

Løbeskader dækker over mange forskellige typer skader lige fra skinnebensbetændelse, over løberknæ til hælspore. Her på siden beskriver vi nogle af de mest typiske lidelser, som vi ser og behandler, hos løbere. Vi har mere end 30 års erfaring med behandling af løbeskader, og det er et af vores specialer.

Achillessenen er senen, hvor lægmusklerne hæfter på hælbenet. En betændelse kan skyldes en overbelastning, f.eks. for hurtig øgning i træningsmængde, eller ledlåsninger i ankel, knæ, hofte eller andre steder. Smerterne er lokaliseret lige over/omkring hælen, og forværres ved f.eks. trappegang.

Diagnose: Achilles tendinopati

Achillessenen er den sene, der forbinder lægmusklens 3 muskler med hælen og har til funktion at give afsæt ved gang, løb og spring. Betændelse i achillessenen er en tilstand, hvor der opstår mikrotraumer/små skader i senen som følge af for meget spænding i lægmusklen eller overbelastning/gentagne belastninger ved f.eks. løb eller spring. Da achillessenen er dårligt forsynet med blodkar, vil opheling af skader foregå meget langsomt. Det er en almen sandhed, men særligt ved achillessenebetændelse er det sådan, at hvis tilstanden fanges tidligt i forløbet behandles achillessenebetændelse nemmere end ved kroniske tilstande.

Som regel oplever patienter med achillessenebetændelse smerter lige over tilhæftningen af senen, ca. 3-5 cm over hælen. Ved akut betændelse i achillessenen opstår smerterne over 1-2 uger, mens det ved kroniske achillessenebetændelser kan vare flere år, hvor smerterne svinger meget. Der er som regel smerter i achillessenen ved påbegyndelse af løb- eller springaktivitet, som så forsvinder, når man er blevet varm. Smerterne kommer så igen indenfor 1-2 timer efter endt aktivitet, hvor kroppen er kølet lidt ned igen.

Øget spænding i lægmusklerne kan give mulighed for at udvikle achillessenebetændelse, fordi musklen og dermed senen pga. spændingen får en forringet blod- og dermed næringstilførsel. Det gør musklen sårbar over for selv mindre belastninger. Spændingen kan komme af ledmæssige fejl i enten knæ eller fod. Overdrevet stræk af senen, ved f.eks. at lande fra et højt hop er andre mulige risici. En tredje vil være overbrug ved løb på hårdt underlag. Ufleksibel sene efter manglende udstrækning eller tidligere fiberskader samt manglende opvarmning er en vigtig årsag. Forskellige fodproblematikker koblet på forkert skovalg er også en hyppig årsag til achillessenebetændelse. En sidste meget hyppigt forekommende årsag er for hurtig træningsøgning.

Akut achillessenebetændelse behandles konservativt (uden kirurgi), hvis der ikke er mistanke om fuldstændig ruptur/bristning af senen. Nedkøling med is er en vigtig komponent i den akutte del af problemet. Behandling af leddene i fod og ankel med kiropraktisk manipulation er næste skridt sammen med let udstrækning af senen. Efter nogle dage kan der begyndes med stille og rolig belastning i form af hæl-løft på f.eks. trappe samt fortsat udstræk af achillessenen. Det er også en god ide at bruge is efter endt træning, da dette fremskynder ophelingen og sænker risikoen for tilbagefald. Rådgivning om valg af den rigtige løbesko er også en vigtig faktor for at undgå at få tilbagefald af irritationen i achillessenen og andre løbeskader.

Ved akutte tilstande er prognosen ved achillessenebetændelse meget god. Ved korrekt behandling vil løberen normalt være klar efter ca. 4-6 uger. Ved manglende behandling og rådgivning vil der være stor risiko for tilbagefald, og dette sker oftest ved for tidlig tilbagevenden til anstrængende aktivitet og/eller med forkerte sko og andre dårlige vaner, som man ikke er kommet af med. Der ses nogle gange fortykkelse af senen, som giver øget risiko for ruptur/fuldstændig bristning, især hvis man har fået mange injektioner af steroid/blokade. Aktivitet bør ikke genoptages, før senen kan sammenklemmes mellem tommel og pegefinger uden at være øm.

Der er mange tiltag, man kan gøre for at mindske risikoen for at udvikle achillessenebetændelse. Ud over at sikre sig god mekanisk tilstand i benets led og muskler er de to vigtigste forholdsregler at varme godt op inden anstrængende aktivitet og at udstrække achillessenen efter aktivitet. En tredje meget vigtig forebyggende faktor er at være disciplineret med ikke øge sin træningsintensitet for voldsomt, når man følger et træningsprogram. Benyt 10%-reglen, som siger, at træningen ikke må øges med mere end 10% om ugen. Man bør undgå højhælede sko samt at løbe i forkerte sko. Et sidste tiltag for at mindske risikoen for betændelse i achillessenen er at tabe nogle kilo, hvis man er overvægtig. Dette vil dramatisk mindske belastningen på senen.

Ved valg af løbesko skal man være kritisk, og ikke altid vælge en sko med pronationskile, selv om man ser, at fodsvangen falder lidt ind ved belastning. Fodsvangen skal i sin naturlige mekanik falde mellem 1 og 3 cm ved normal afvikling af løb og er et udtryk for at svangsenen, der løber ind under foden fra hælen til forfoden, har sine elastiske og stødabsorberende egenskaber intakte. Det er kun de færreste, der skal bruge en støttende kile for at undgå løbeskader i mellemfoden.

En hælspore er en ekstra lille knogleudvækst på undersiden af hælbenet, hvor svangsenen hæfter. Hvis trækket på svangsenen er for stort, vil der ske en overbelastning og komme en irritation i området. Man får smerter under hælen, og kroppen forsøger at kompensere for den øgede belastning ved at danne ekstra knoglevæv. Årsagen til overbelastningen kan ofte være at svangsenen er for stiv/mangler elasticitet. Denne stivhed kan komme af skader og ledlåsninger i ankel og fod, eller direkte beskadigelse af selve svangsenen, f.eks. ved at man træder på noget kantet. En svangsene med manglende elasticitet vil dårligere kunne modstå den belastning, der kommer under løb med overbelastning og irritation som følge.

Svangsenebetændelse er forløberen til hælsporen, og årsagen er den samme.

Hvis trækket på svangsenen er for stort, vil der ske en overbelastning og komme en irritation i området. Man får smerter under foden særligt ved løb. Årsagen til overbelastningen kan ofte være at svangsenen er for stiv/mangler elasticitet. Denne stivhed kan komme af skader og ledlåsninger i ankel og fod, eller direkte beskadigelse af selve svangsenen, f.eks. ved at man træder på noget kantet. En svangsene med manglende elasticitet vil dårligere kunne modstå den belastning, der kommer under løb, med overbelastning og irritation som følge.

Diagnose: Plantar fasciitis

Hvad forståes med svangsenebetændelse?

Med betændelse i svangsenen (fascia plantaris) forstås en tilstand, hvor svangsenen er irriteret/betændt (inflammeret). Svangsenen er meget vigtig ved afvikling af gang og løb, hvor den hjælper med at opsamle energi, når den bliver belastet og svangen flades ud, hvorefter energien frigives igen i form af et godt afsæt. Den er essentiel i fodens pronation og vedligeholder fodsvangens stabilitet og balance.

Symptomer ved svangsenebetændelse

Patienter med svangsenebetændelse oplever snigende debut af smerter gennem flere måneder i hæl/mellemfod og svang. Det udvikler sig ofte kronisk og tilbagevendende. Smerterne mærkes oftest mest ved start af aktivitet som løb, gang og stående stilling, og smerterne aftager ved fortsat aktivitet, hvorefter de mærkes mere voldsomt sidst på dagen, eller den efterfølgende dag. Der kan også være tilfælde af kramper i foden. Smerterne aftager som regel ved hvile. Der er mange smerter om morgenen, hvor patienten lige skal gå lidt rundt, før ømheden aftager.

Årsager til svangsenebetændelse 

Svangsenebetændelse/problemer ses ofte i sammenhæng med andre fod/ankel eller underbensproblemer. Svangsenebetændelse er mest almindelig hos atleter, især langdistanceløbere og basketballspillere. Ses også tit hos midaldrende kvinder, også utrænede. Opstår sjældent ved akut traume men kan være en langtidskonsekvens af det. Andre muligheder er dårligt fodtøj, langvarig stående stilling, stramme dybe muskler under foden, hårde overflader, aldring og overvægt.

Behandling

Akut bruges RICEM, kiropraktisk manipulation og massage udstrækning af fodens muskler samt styrketræning af disse.

Prognose

Kroniske tilfælde er som regel langsomme til at respondere på behandlingen og kan i mange tilfælde vende tilbage. Akutte episoder burde bedre betragteligt indenfor 1-2 uger. Ved hælspore, se afsnit om hælspore.

En forvridning/forstuvning i anklen kan føre til forstrækning, evt. ødelæggelse af anklens ledbånd afhængig af, hvor kraftig forvridningen er. Den mest almindelige forstuvning skader ledbåndene på anklens yderside. Ved en kraftig forstuvning kommer der hævelse, og man kan dårligt støtte på foden et stykke tid. Når ledbåndene tager skade, bløder det indvendig (blå mærker, evt. misfarvning), og når disse indvendige sår heler op, dannes der arvæv, der vil være mere stift end det oprindelige væv.

RICEM

Hvis man har fået en kraftig ankelforstuvning, er det vigtig, at man benytter det såkaldte RICEM princip hurtigst muligt; Ro – Is – Compression – Elevation – Mobilisering. Dette vil mindske hævelse, smerter og ophelingstid.

Løberknæ er en af de mest typiske løbeskader!

Løberknæ er en belastningsskade på ydersiden af knæleddet, som vi ser hos både eliteløbere og motionister. Løberknæ rammer dog oftest langdistance- og maratonløbere samt cyklister.

Årsag og symptomer på løberknæ

Årsagen til løberknæ er overbelastning. På ydersiden af låret – fra hoften og til lige under knæet – løber et kraftigt senebånd (tractus iliotibialis). Når du har langvarige træningspas eller har et stramt senebånd (se senere), kan der være meget gnidning mellem senebåndet og lårbenet på knogleudspringet på ydersiden af låret (femurkondylen). Et stramt senebånd er som regel et resultat af gamle skader i muskulaturen i hoften eller benet, som fører til ledlåsninger og dårligt fungerende muskulatur omkring knæ, hofte eller bækken. Smerter fra et løberknæ opstår, fordi der kommer en irritationstilstand i området omkring yderknæet, som kan udvikle sig til en betændelse i slimsækken, der ligger under senebåndet.

Et typisk symptom på et løberknæ er smerter på ydersiden af knæet. Du vil i starten ofte opleve smerterne diffust, når du løber og vil ikke helt kunne placere smerten. Med tiden vil smerten blive mere skarp og afgrænset til området omkring femurkondylen på ydersiden af knæet. Smerter fra et løberknæ kommer efter kort tids løb. Du vil opleve, at det er værst, når du løber nedad bakke eller i fladt terræn, mens det aftager, når du løber opad bakke.

Du vil have en øget risiko for at udvikle et løberknæ, hvis du har en tendens til overpronation af foden, fordi det øger gnidningen mellem lårbenet og senebåndet.

Diagnose og behandling af løberknæ

Ved et besøg hos os vil vi stille diagnosen ud fra en grundig undersøgelse. Undersøgelsen fokuserer ikke kun på det område, hvor du har ondt, men på hele kroppen med fokus på årsag og sammenhæng. Dog er din sygehistorie og din fysiske tilstand ofte nok til at stille diagnosen løberknæ.

Efter at have stillet diagnosen vil vi behandle dig med manipulationsbehandling, hvor vi sætter leddene på plads og sikrer bevægelighed, så du ikke længere overbelaster muskulaturen på grund af dårligt fungerende led. Derudover vil vi rådgive dig om, hvordan du skal træne fremadrettet, så du hurtigst muligt bliver klar igen og undgår tilbagefald.

Du er selv en vigtig del af behandlingen, da aflastning og ændrede træningsmønstre er vigtige elementer i behandlingen. Du kan med fordel gennemføre øvelser for at blive hurtigere klar igen.

Prognose ved løberknæ

Prognosen er heldigvis god. Med behandling og aktiv hvile, er du typisk tilbage til normal træning efter 1-3 måneder.

Alle løbere får skinnebensbetændelse!

En af de mest typiske løbeskader vi ser er skinnebensbetændelse. Skinnebensbetændelse er en irritationstilstand i skinnebenet, som tit kommer, hvis du løber på et hårdt underlag eller træner for meget for hurtigt.

Årsag og symptomer på skinnebensbetændelse

Årsagen til skinnebensbetændelse skyldes typisk en overbelastning af muskel og senefæste langs indersiden på den nederste 2/3 del af skinnebenet. Musklen er den, som bøjer foden opad, og sikrer dig en blød landing, når du løber. Derfor kan du også få skinnebensbetændelse, hvis du har et dårligt fungerende fod-, ankel- eller knæled, da det medfører stivhed og manglede bevægelse i leddene, og du derfor kompenserer og overbelaster muskulaturen.

Skinnebensbetændelse kommer ofte i forbindelse med intensiv træning, eller hvis du starter for hårdt ud, efter en længere pause i træningen. Du har en øget risiko for at få skinnebensbetændelse, hvis du har en læg, som er udadroteret, og har en tendens til kalveknæ. Du kan også få skinnebensbetændelse, hvis du har en anden skade fx et træthedsbrud.

Et helt sikkert symptom på, at du har skinnebensbetændelse er, at du oplever smerter på forsiden/indersiden af skinnebenet, når du løber. Du vil gradvist opleve, at du kan klare mindre belastning, fordi skinnebensbetændelsen bliver mere smertefuld. Hvis du fortsætter din træning, vil du til sidst blive nødt til at indstille den helt, da smerterne fra skinnebensbetændelsen vil tvinge dig til at stoppe.

Diagnose og behandling af skinnebensbetændelse

Ved et besøg hos os vil vi stille diagnosen ud fra en grundig undersøgelse. Undersøgelsen fokuserer ikke kun på det område, hvor du har ondt, men på hele kroppen med fokus på årsag og sammenhæng. Dog er din sygehistorie og en tydelig ømhed, når man trykker på skinnebenet, ofte nok til at stille diagnosen skinnebensbetændelse.

Efter at have stillet diagnosen vil vi behandle dig med manipulationsbehandling, hvor vi sætter leddene på plads og sikrer bevægelighed, så du ikke længere overbelaster muskulaturen på grund af dårligt fungerende led. Derudover vil vi rådgive dig om, hvordan du skal træne fremadrettet, så du hurtigst muligt bliver klar igen og undgår tilbagefald.

Prognose for skinnebensbetændelse

De fleste kommer sig over skinnebensbetændelse med hvile og ved at lægge træningen om. Skinnebensbetændelse har dog en tendens til at vende tilbage, og du skal derfor tage hensyn til det i lang tid.

En muskel består af mange muskelfibre. En afrivning af enkelte muskelfibre i en muskel kaldes en fibersprængning. Fibersprængningen kan opstå ved et pludselig, hårdt ryk i musklen, og man mærker en lokal smerte. Ved en fibersprængning kommer der et sår i musklen, det bløder indvendigt, og dette kan komme til udtryk ved hævelse, misfarvning og mange smerter ved at bruge den pågældende muskel. Hvis en muskel er for stram/stiv og har manglende elasticitet, er den mere udsat for at ødelægges ved et hårdt, pludselig ryk. En stram/stiv muskel kan skyldes manglende bevægelse i de omkringliggende led.

Træthedsbrud ses oftest i mellemfod eller læg hos langdistanceløbere. Hvis knoglerne bliver udsat for langvarig, ensartet belastning uden at have mulighed for at restituere (reparere sig selv), kan der komme et brud. Nogle gange kommer smerten pludselig, andre gange snigende. Typisk er det ikke smertefuldt i hvile, men smerterne kommer ved den mindste aktivitet.

Behandlingen består basalt set i aflastning. Vores bidrag til løsningen af problemet er i første omgang af normalisere led- og muskelfunktion i området og i anden omgang at rådgive og træningsopbygning.

Diagnose: Chondromalacia patellae

Knæskallen glider i en fure på lårbenet ved stræk og bøj af knæet og holdes på plads af ledbånd og den store lårmuskels fire dele. Hvis der er ubalance i en af lårmusklens dele, kan trækket på knæskallen blive skævt, og der sker en øget gnidning på bagsiden af knæskallen. Knæskallens brusk kan med tiden tage skade. Årsager til ubalance i lårmuskelen kan være et dårlig fungerende knæled, hofteled eller bækkenled. Det kan også skyldes aktivitet/træning, der har gjort dele af musklen stærke og andre dele mindre stærke, der igen evt. kan skyldes manglende bevægelse i ankelled eller hofte. Lårbenets og underbenets stilling samt bevægelsesmønster kan også give skævt træk/øget belastning på knæskallens bagside.

Bruskbeskadigelsen kan i visse tilfælde opstå i sammenhæng med løberknæ (infrapatellar tendinosis) eller andre former for smertesyndromer i området. Bruskbeskadigelsen på knæskallens bagside forekommer oftere hos kvinder end hos mænd, og findes i alle aldersgrupper dog især hos ældre.

Symptomer for bruskbeskadigelse

Patienter med bruskbeskadigelse bagpå knæskallen oplever knæsmerter ved at gå op og ned ad trapper, smerter ved løb, smerter i forbindelse spring, smerter ved at sidde på hug, eller, når det er særligt slemt, også smerter bare ved at gå almindeligt.

Smerterne ved løb kommer ofte ved løbets begyndelse, aftager når man er varmet op, for at så evt. at vende tilbage senere under løbeturen.

Behandling af bruskbeskadigelse

Kiropraktoren kan i samarbejde med en fysioterapeut sørge for at henholdsvis genoprette mobilitet/normal bevægelse i leddene og hjælpe med at styrke muskulatur, der trænger til mere styrke, evt. udspænding af for stram muskulatur. Dette vil fjerne den unormale belastning på knæskallens bagside og vil give ro til at brusken kan hele op.

Prognose ved bruskbeskadigelse

God.

TILBAGE